Hvad er et Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning?
Et Hjerteredderkursus - 30 minutters intro i genoplivning er en introduktion til genoplivning. Det vil sige, at instruktøren gennemgår alle de vigtige trin og handlinger i en genoplivningssituation - herunder hjertelungeredning og brug af en hjertestarter.
Deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål og enkelte deltagere kan afprøve hjertemassage, kunstig åndedræt samt en hjertestarter på en dukke. Hvis alle deltagere ønsker at øve sig på dukken, kan det blive nødvendigt at udvide kursets varighed til mere end 30 minutter. Dette skal derfor aftales med instruktøren før kurset, når instruktøren kontakter dig.
På kurset vil du blive introduceret til, hvordan du:
- Skaber sikkerhed
- Undersøger en bevidstløs person
- Ringer 1-1-2
- Giver hjertemassage
- Bruger en AED
Hvis du søger et samlet førstehjælpskursus, der rækker udover genoplivning ved hjertestop, henviser vi til andre udbydere på markedet.